Stickade byxor

Dansetøj har to opgaver: det skal blive, hvor det er, og det skal vise, hvad kroppen laver. Alt andet er smag.

Til undervisning vælger de fleste noget tætsiddende, de kan bevæge sig i uden at rette på det: en top eller body, en nederdel eller et par bukser i strækstof. Underviseren skal kunne se hofte, ryg og knæ for at kunne rette – det er derfor, en løs T-shirt sjældent er en fordel, selvom den er behagelig.

Til fest og socialdans er det vigtigste, at intet kan gå op eller glide, når du bliver drejet. Tjek stropper, lynlåse og bindebånd, før du tager af sted.

Stoffet afgør, hvordan det bevæger sig. Lycra og strækstoffer følger kroppen og er det, man træner i. Chiffon og satin falder og svinger og bruges til standard og til optræden. Mesh vejer næsten ingenting og giver bevægelse uden varme – derfor sidder det i kiler i mange kjoler.

Latin og standard klæder sig forskelligt. Latin er kortere, tættere og tydeligere på kroppen, fordi hofte- og ribbensarbejdet skal kunne ses. Standard er længere og blødere og lavet til den store, glidende bevægelse i tæt hold.

Køb det, du får brugt hver uge, før du køber det, du bruger til en enkelt fest. Træningstøjet er det, der afgør, hvordan din dans udvikler sig.

Vask ved lav temperatur, på vrangen og uden skyllemiddel.

Brug vaskepose til alt med mesh, blonder, sten eller tynde stropper.

Ingen tørretumbler. Hæng tøjet til tørre væk fra sol og radiator.

Sten og pailletter tåler ikke maskinvask. Tør pletter af, og luft i stedet.

Lad ikke svedigt tøj ligge i tasken – det koster både farve og elastik.